Husker du tiden med pludderbukser, batikfarvede T-shirts og fodformede sko? Eller husker I hønseringe, poesibøger og brune fløjlsbukser med svaj? Mere Strik fra tiden – til tiden indeholder ti design inspireret af moden gennem 60´erne, 70´erne og 80´erne. Inspirationen kommer fra Haandarbejdts Fremmes strikkollektion. Det er busseronner, tunikaer og kjoler samt flagermusærmer, trøjer strikket på tværs og bluser med brede kraver. Alle modeller kan strikkes i fire forskellige størrelser. Desuden indeholder bogen QR-koder med videolink til forskellige strikketeknikker.
Kan også købes som Ebog – klik her