Denne skønne oversize sweater er tænkt som en grundmodel, som man evt. selv kan arbejde videre med. Den er strikket nedefra og op med lige hals/bådhals. Trøjen er strikket med lige tilsatte ærmer som her er syet på, de kan også strikkes på. Ved kanterne nederst på trøjen er der slået op med Italiensk opslag og drejet rib. På kanterne øverst er der lukket af med vandrette masker. Der er strikket vendestrik så nakken er højere. Den er strikket på p nr. 4 med 2 tråde garn. Den kan strikkes i størrelse S, M, L, XL og XXL. Hel overvidde: 100 (109) 120 (125) 136 cm. Hel længde: 54 (56) 58 (60) 62 cm. Strikkefasthed: 22 m X 30 p = 10X10 cm strikket i glatstrikning på p nr. 4 med 2 tråde garn. Garnforbrug: 150 (150) 200 (200) 250 g Alpaca 1 farve 8s fra Isager og 200 (250) 300 (350) 400 g Alpaca 2 farve 8s fra Isager. Opskriften indeholder links med teknikker.
Opskriften sælges som en PDF som du modtager vedhæftet din kvittering for dit køb på mail.